Hvad skal vi lave i dag?

Okay en ting som jeg ikke havde tænkt så meget over før vi rejste var hvad vi mon skulle lave når arbejdet er slut, det ikke længere er “ferie” og de hjemlige pligter er overstået. Hey, det virker som et let problem at løse når man er et helt nyt sted for der er masser at se, men man har også brug for helt almindelige ting som at spille brætspil …

(en regnvejrsdag hvor der hygges med naboens unger)

Eller tage på legeplads …

(ok det er ikke altid at vi nupper legepladsen foran space needle, men billedet var godt ;-))

Og det er jo fint, det gør man sørme også herovre. Men det er klart at der opstår lidt flere situationer hvor man ikke lige ved hvad man skal give sig til, for der er jo ikke det store private netværk der trækker én til kaffe-dates, fødselsdage og andre ting.

hvad laver vi ellers? Heldigvis er USA et sted hvor folk er ret imødekommende og i vores tilfælde er især naboerne et kæmpe plus. Forleden var vi på strand picnic til aftensmad med en af vores nabo-familier, Mark og Natalie og deres unger. En anden aften inviterede Mark mig med på “beer night” med hans svoger og kammerat. Det er en rimelig lav “entry barrier” ifht. danske standarder synes jeg, og klart noget vi sætter pris på.

… Jeg fik ikke taget billeder af picnic eller ølbaren, men jeg fik da taget billeder da mine kolleger var på besøg og min chef Mike medbragte kongekrabber fra “sundet”:

En af fordelene ved at vi ikke har det kæmpe netværk er til gengæld at man har nogenlunde tid til at slå til hvis en mulighed opstår… I går var det 17. Maj og en kollega tippede mig om at der ville være en parade i Ballard. Det viste sig så at være den største fejring af dagen udenfor Norge. Og parade-traditioner er en af de ting som ganske vist er lidt gakket og falsk, men på den dér måde hvor det er OK når bare man er i USA, for de er lidt ligeglade med om det nu lige passer helt i form og indhold med traditionens forskrifter.

Og vigtigere — de forskellige ungdoms bigbands i paraden spillede stramt. Rigeligt til at kompensere for nogen af de andre virkeligt bizarre indslag.

Vi glæder os meget til at de første besøg fra Danmark kommer her om lidt over en måned. Man begynder at savne nogle kendte ansigter. Og hvad skal vi lave indtil da, udover at gå i skole og på arbejde osv.? Jeg aner det virkelig ikke — men indtil videre ser det ud til at der nok skal dukke noget op, vi skal bare blive ved med at sige ja. Det føles meget rastløst fordi man ikke har så meget kontrol, men når vi ser tilbage på de sidste par uger er der sket en masse!

Like what you read? Give Kasper Sørensen a round of applause.

From a quick cheer to a standing ovation, clap to show how much you enjoyed this story.