Åbent brev til Grønlands politikere fra udgangen af min ungdom
Dette er et åbent privat brev til Grønlands politikere med mit eget individuelle ansvar på nedestående, som jeg tænkte jeg ville skrive efter at have oplevet ungdommen i Grønland, fyldt med ambitioner, nær-dræbt af driftsmentaliteten og politik. Følgende er måske en tung læsning, netop fordi vores land er en tung vægt at bære for os alle der kalder Grønland som vores hjem ❤
Vores land er historisk, eller rettere sagt: faktuelt, en negativ vækst.
De sidste 24 år har Grønland givet en negativ handelsbalance på -31.853.203.000 kroner.
Enogtredive milliarder og ottehundredeogtreoghalvtreds millioner og tohundredetretusinder kroner. I minus.
Gennemsnitligt har den årlige handelsbalance ligget på -1,33 milliarder kroner over de sidste 24 år. Alene de sidste 10 år har den gennemsnitlige handelsbalance ligget på -1,98 milliarder kroner.
Dagligt øger vi vores underskud med 542.550 kroner…
Hver time taber vi 22.606 kroner…
Med vores nuværende samfundsrammer kan en udvikling ikke finde sted. Du er underskudsgivende farlig for os alle, hvis du siger imod. Jeg beklager mit ordbrug, men vi har sgu nogle taberrammer. Det er sgu lidt sjovt når man tænker over det. Ægte taberrammer. Vi taber penge og vores rammer gør, at vi ikke formår at vinde penge. Taberrammer. Rammer der gør at vi år efter år konsistent taber mere end vi vinder. Det er normalt at tabe i Grønland. Taber du mindre end andre, klarer du dig godt.
Vi taber penge i så stort et omfang, at det er gået hen og blevet intellektuelt umuligt at forstå omfanget og seriøsiteten. Politikere, hvilken af jeres nuværende og vildt fantastiske initiativer vil skabe vækst? Hvilken af jeres initiativer vil pludseligt vende på vores efterhånden imponerende underskud???
Jeg ved desværre ikke hvad der skal til for at i forstår behovet for reformer…
Lad mig putte det sådan så i måske indser vigtigheden:
I skal ændre Grønland. Det er nu vi skal skabe en ny Grønland.
I ændrer desværre mere jer selv end i ændrer landet. Dette er fakta, om i kan lide det eller ej, det er rigtigt. Hver eneste af jer, og jeg mener hver eneste politiker, fejler. Hver eneste af jer. I har/havde muligheden.
I besidder rollen til at udvikle samfundsrammerne efter situationen. I har ikke bare ansvaret for samfundets rammer, men i har magten til at ændre samfundets rammer. I kan ikke tillade jer fortsat at ignorere vores mest alarmerende situation: Økonomien.
Set over de seneste årtier: Hvorfor fejler i så groft? Se på jer selv... Glem dit parti, glem om du er en del af en koalition eller en del af en opposition. Glem om du er en Naalakkersuisoq, Inatsisartoq eller en kandidat. Bare se på jer selv. Hvad fanden har i gang i???
Årtier, intet nyt… Blot drift og at prøve at følge med i verdens dynamisk voksende standard… Og når i formår at følge med i nogle af samfundets enkelte dele, anser i det som en fantastisk fremgang for Grønland i stolt tager æren for og gør en indsats for at blive husket for. — og ignorerer den kollektive og skræmmende situation: Økonomien.
Vi har brug for reformer. Reformer med rammer der ligger op til vækst.
Det er virkelig ikke sjovt at være ung i Grønland med ambitioner om at skabe udvikling. Det er det ikke. Det er pisse hamrende kedeligt. Flere gange fanger jeg migselv i at tænke at det er en forbandelse af være født og opvokset i Grønland, da Grønland er fyldt med unødvendige forhindringer!
Forhindringer i politikere skaber eller jeres forgængere har skabt, som i har glemt alt om. Jeg søger i stedet mine ambitioner og udfordringer for at udvikle migselv i udlandet, da Grønland og den grønlandske erhvervsmentalitet ikke har rammerne for at os unge kan udfolde os, og til at udforske vores potentiale. Nyuddannet unge der tænker det samme, jeg forstår jer fuldt ud — der er intet spændende her i Grønland. Eksempelvis USA, mere specifiekt NYC, hylder iværksættere og ånder iværksættere, mens iværksætteriet nærmest blot er hygge herhjemme. Nej virkelig, generelt er iværksættere i Grønland folk der hygger sig med de ting de kan lide at lave. Ting der giver mening for individet. Professionelle hobbyister kalder jeg dem. De gør det ikke for penge, for de kan ikke gøre det for penge, for der er sgu ikke rammerne til at skabe seriøse penge i Grønland blandt iværksættere. Forsøger du, er grænsen af at gå ned. Hellere hold dig sikker og hold dig lille og hyggelig.
Grønlændere bliver iværksættere for at blive selvstændige. Sådan er iværksætter kulturen i dag. Sådan er det i Grønland. Professionelle hobbyister. Ikke for at skabe en kollektiv vækst til Grønland med en forretning på et internationalt niveau, der skaber samfundet penge, men for at leve af sin hobby.
Kun hvis du er usædvanlig rig, kan du prøve at iværksætte for at skabe en kollektiv vækst for samfundet. Rigtige iværksættere i Grønland er forbeholdt dem der allerede har klaret det, og ikke til massen der ellers brænder at forsøge!!! Det er realiteten i dag herhjemme. Fat det. Tænk, bare tænk, hvis massen fik muligheden for at iværksætte gennem ApS’er fremfor personligt bindende enkeltmandsvirksomheder og I/S’er, der nemt kan ødelægge en persons liv uden at give vedkommende muligheden for at prøve igen.
Lad os tænke hyperpædagogisk:
Hvor kommer pengene fra? Det gør de fra udlandet.
Hvordan kommer pengene fra udlandet? Det gør de hvis vi sælger til udlandet. Deres penge er ligesom vores løn for vores arbejde.
Aahh, hvem kan sælge til udlandet? Det kan samfundet og dets selskaber.
Jamen vi har jo allerede et samfund og selskaber? Det har du helt ret i :)
Hvad er så problemet? I er. Politikere.
Ser du, det grønlandske samfund og dets private selskaber har så et lille økonomisk spillerum, at det er alt for risikofyldt at foretage investeringer og forsøge noget nyt. Derfor sker der meeeeget lidt forsøg på innovation. Vi har ikke råd til at prøve. Resultat: Driftskulturen fylder mere end iværksætterkulturen. Hør her: Det offentliges forbrug og kapitalbrug ligger årligt på mere end 10 milliarder kroner.
Yeps, det er uffatteligt mange penge i lille bitte Grønland med blot 56.000 mennesker. Uffatteligt mange penge i Grønlands mikro univers.
Alene en håndfuld offentligt ejet selskaber generede i 2015 en omsætning på lidt over 10 mia. kroner. Privat ejet selskaber omsætter drikkepenge.
Det offentlige dominerer. Uligheden i Grønland eksisterer. Ikke blandt individer eller selskaber, men mellem det offentlige og erhvervet. Mærk det.
I dominerer Grønlands økonomi og det grønlandske erhverv. I overbyder de private, da et par millioner er rester for jer, mens det er alt for os private. I er Grønlands største risiko. I er Grønlands farligste, fordi i er ét og ikke demokratiseret blandt tusinder af virksomheder. Erhvervet er ikke demokratisk — det er diktaturisk. I er Grønlands mest ansvarsfyldte for samfundets økonomiske status og samfundets udvikling. I er de dominerende i erhvervslivet. Slug det.
Grønlands erhverv agerer desværre efter politiske interesser, ofte fra politikere med minimal erfaring fra det reelle erhvervsliv, hvor udfordringerne er massive, og agerer ikke som et frit marked. Grønlands erhverv er ikke så frit som i forstiller jer. I er politikere, fordi i ikke har kompetencerne til at holde ud i det private erhvervsliv, for det eksisterer næsten ikke. Grønland er et land hvor det offentlige er mere attraktiv end de private. Os andre, de private, vi kæmper på fronten. Trækker jer som sultne slædehunde. På fronten. Der hvor pengene kommer ind til jer. Det grønlandske erhvervsliv er lige så uforudsigelig og lige så farlig som følelsespræget politik. Det grønlandske erhvervsliv er ikke frit og er ikke til at stole på, fordi i fylder.
Det er netop hér i skal lave de vigtigste reformer. I kan ikke styre erhvervet, men alligevel gør i, gennem jeres egne selskaber der undertrykker de private… Royal Greenland der får en halv milliard fra mor og far, fordi han manglede penge. “Anaan’ Ataat’, oorimik.” Kunne Polar Seafood gøre det samme? Nej. De er overladt til sig selv. Ser i undertrykkelsen? I skal ikke styre erhvervet. I skal i stedet skabe rammerne for erhvervslivet. Rammer der giver erhvervslivet mulighederne for at udvikle sig!
Lad mig gentage det: Jeres rolle er at skabe samfundets rammer.
I er her for at skabe rammer. Ikke diktere os. Hellere ikke diktere os skjult gennem jeres egne selskaber.
Hvis i en dag forstår det, er i klar til at skabe reformer… I skal lære at give slip… og stole på at erhvervet og samfundet skaber indtægter til samfundet og i sidste ende til jer. Jeg gentager hvad jeg sagde før: Du er underskudsgivende farlig, hvis du siger imod.
Det grønlandske erhvervsliv råder over 4.000 virksomheder. En virksomhed kan ikke eksistere uden at skabe indtægter. Uden indtægter går virksomheden ned. Simpelt. Fat det. Første prioritet for en virksomhed er altid salg, at skabe indtægter. Indtægter, indtægter, indtægter, indtægter, indtægter. Penge, penge, penge, penge, penge.
At tænke at en virksomhed blot er ude på at tjene penge som negativt er ultimativt en forkert tankegang. Du skal konvertere sådan en tanke om til at alt er rigtigt ved det. Resten medfølger.
Penge blev vores absolut største afhængighed siden vi bl.a. holdte op med at bygge vores egne huse og holdte op med at jage vores mad. Nu bruger vi nemlig penge. Penge er alt i et moderne samfund. Penge er ikke onde, penge er ressourcer der kan understøtte vores initiativer og investeringskræfter til at forsøge noget nyt og konkurrere på et internationalt niveau, i stedet på hobby-niveau.
Modsat det offentlige, så er virksomhedernes første opgave at finde ud af hvordan de skaber penge. Lykkes det at skabe penge, medføger resten.
Det offentlige derimod behøver ikke at tænke på sælge. Pengene kommer “automatisk ind” via skat og afgifter. Herfra er det forbrug ‘med fornuft’.
Hvis i politikere føler i har brug for endnu flere penge, har i magten til at hæve skatten eller hæve afgifterne eller endda opfinde nye afgifter, der påvirker enhver. Men er det sundt? Absolut ikke! Ikke i den stand som Grønland er i! I vil tage endnu mere fra samfundet, der allerede er en minoritet i Grønland, for at styrke jeres skræmmende dominans. I virkeligheden burde i bruge jeres energi på at tænke “Hvad kan vi gøre for at samfundet tjener FLERE PENGE, så der er mere der kommer til os?” Tatovér det på hinandens pande, så i altid mindes om det når i debatterer i salen.
Hvis i vil snakke om lighed, så snak om ligheden blandt det offentlige og det private. Det er her den skræmmende og helt stille ulighed eksisterer. De rige (det offentlige) bliver rigere, mens de fattige, bliver fattigere.
Skab rammerne for sultne iværksættere
En virksomhed kan gå konkurs, fordi et initiativ ikke lykkes. Sker det, påvirker det virksomheden, men ikke det kollektive samfund. Der er som sagt mere end 4.000 virksomheder i Grønland. Går 200 af dem ned, eksisterer der stadigvæk flere tusinder, samtidigt med at det ville åbne op for muligheder for andre eller nye virksomheder. Livligt! Kunsten ligger i at dem der fejler holdes motiveret til at prøve igen, da de har en værdifuld erfaring.
Det er i erhvervslivet vi kollektivt som et samfund burde forsøge at skabe udvikling. Det ene forsøg efter det andet. Den ene erfaring efter den anden. Den ene success efter den anden. En konkurs skal ikke betragtes som en fiasko, men som et forsøg på noget nyt i vores kollektive samfund! Vi har brug for at flere forsøger! Vi har brug for at flere får muligheden for at forsøge!
Hvis det offentlige var en virksomhed, ville det være en virksomhed der tabte over en halv million. - hver eneste dag… Så skidt er jeres forretning. Brug et øjeblik for at grine lidt af det, for det er egentlig på et komisk niveau.
Hvorfor står det så skidt med Grønlands økonomi? Det er det fordi, dem der bringer det offentlige penge ikke har nok penge. Os.
Hvad burde tilgangen så være? At spørge: “Kammak, de penge du kommer med, kan du ikke komme med flere?” Naa’... “Hajja, er der måske noget jeg kan gøre for at du kan tjene mere, så jeg kan få mere? Jeg har sgu brug for dem fordi jeg gerne vil hjælpe min familie/folket…”
Tænk iværksætteri. Iværksætteri. Iværksætteri. Iværksætteri.
Jeres nuværende iværksætter enheder er komplet fiaskoer. Det gør ondt at mindes dem... Tænk nyt, jeres egne har ikke ekspertisen til at rådgive jer. Hvis de havde, havde de i første omgang aldrig søgt deres stilling.
Forstil jer og dagdrøm en paradis for iværksættere. Hvordan ser den ud???
Drop hvad du kender til i dag for en kort stund. Det du kender i dag virker alligevel ikke, så prøv at tænke følgende:
1) Lad’s fjerne selskabsskatten på iværksættervirksomheder i deres 2 første regnskabsår. De genererer alligevel ikke nok overskud og starter alligevel ofte med underskud og vi henter alligevel pengene fra deres lønninger, feriepenge, afgifter… På denne måde vil iværksættervirksomheden have lidt mere råderum til at ansætte: Skabe arbejdspladser. Skabe en ny og spændende arbejdsplads, attraktiv for nyuddannet, hvor de har flere virksomheder at vælge imellem.
2) Lad’s sænke ApS stiftelseskravet der er på 125.000 DKK. Ingen af os ved hvorfor den egentlig er der, udover at det er en copy-and-paste vi har lavet fra vores koloniherre. Lad’s sænke den til 50.000 DKK og give iværksætterselskabet muligheden for at betale det indenfor deres første regnskabsår, så de ikke behøver at betale det før opstart. Hvis ikke de betaler stiftelsesprisen i deres første regnskabsår, går selskabet i tvangsopløsning.
3) Kaar ilaa, qanorli aalaartisaanialertorpassuit! Vi kan også begynde at arrange en grønlandsk version af TedTalks, hvor borgerne og de unge får muligheden for at lære fra de eksisterende selskaber, så erhvervslivet får en værdifuld videndeling, hvor de inspirerer og bruger hinanden.
4) Lad’s bygge Grønland omkring iværksættere. Det er iværksættere der tør at ofre og tage risici for at skabe penge, arbejdspladser til borgerne, betaler skat… Uden iværksættere, uden private selskaber, er der ingen Grønland. Et nationalt reform bygget omkring iværksætteri.
Det er naturligvis blot forslag jeg kommer med. Men måske er det på tide at i også tænker lige så modigt og visionært som iværksætterne? Måske er det en idé at i kontakter dem? At i inkluderer dem der kæmper på fronten?
Hvem ved... Statistisk set er i vi alle lige så håbløse som vores resultater :)
Men hey!!! Vi har ALTID muligheden for at lave om på det i morgen! Jeg fortsætter i hvert fald min del af kampen og håber om at bidrage til at skabe et mere iværksættervenligt Grønland!
Positive vibes! -ish…
Out! /JJ
