TræstubbenLAND

Permakultur LAND centre :: et urbant udviklingsværksted for omstillingsformidling

Felix Becker
TRAESTUBBENLAND
7 min readSep 17, 2017

--

2016 blev Træstubben akkrediteret som Permakultur LAND centre. LAND står for Læring : Aktivitet : Netværk : Demonstration.

Rundvisninger, oplæg, foredrag, værksteder.

Adresse: Saxoparken ved Apostelkirken — find vej || 55°40'17.4"N 12°33'04.4"E

Kontakt: Felix Becker tlf./sms +45 91167280

Træstubbens historie og profil

Et byrum i forvandling

Et gammelt offentligt toilet i Saxoparken er ombygget til et naturværksted og en demonstrationsbygning for bæredygtigt byggeri.

FØR :: 2007

Før ombygningen, en kommunal toiletbygning, der har været aflåst i 15 år, fordi der før blev fixet derinde. Saxoparken blev kaldt ”hasherparken” og ”hundeparken”.

NU :: 2008 —

Efter ombygningen, en lokal urban platform til miljø- & naturformidling til daginstitutioner, skoler og Vesterbro borgere.

En del af Saxoparken omkring Træstubben er i samarbejde med naboer, børn fra skoler og daginstitutioner, Center for Park, lokale grønne ildsjæle og foreninger, omdannet til et grøn oase på Vesterbro. I den del af Saxoparken er der etableret en permakultur inspireret have med regnvandsopsamling, kompost, insekthotel, spiselige planter, grønt tag, dam og højbede.

Historik

Det var det daværende Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn, der i 2006 fik tilladelse til at låne den eksisterende toiletbygning på området af Københavns Kommune, Center for Park og Natur. Toilettet havde dengang stået aflåst i ca. 15 år og stod til nedrivning.

På daværende tidspunkt var miljøarbejdet på Vesterbro allerede skubbet i gang med det spirende permakultur inspirerede VesterGror og Byhavenetværket, som havde base på Vesterbro.

Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn modtog en stor donation af fonden Realdania som gjorde det muligt, at gennemføre en ombygning af toilettet, som i dag hedder “TRÆSTUBBEN”. Byggeriet af TRÆSTUBBEN blev udført slutningen af 2007 og blev officielt indviet med daværende miljøborgmester Klaus Bondam i februar 2008.

Drift 2008–2016, skiftende partnerskaber mellem Miljøpunkt Vesterbro (2008–20011) KBH Kommune Økonomiforvaltningen / Vesterbro Lokaludvalg (2011–2016), B & Ungdomsforvaltningen(2014–2016), Områdefornyelsen under Teknik & Miljøforvaltningen (2014–2016) og med støtte af Friluftsrådet (2008–2016).

2800 lokale børn i alderen 3–8 kom til direkte urban miljø- & naturformidling formidling årlig i perioden 2009–2016 og mange flere gennem indirekte formidling ved deltagelse i bydelsarrangementer, samarbejdsprojekter og synlighed i parkerne og på gaden.

Træstubbens modtog København Kommunes MILJØPRIS 2010.

Vesterbro naturværksted ligger lige midt i byen mellem 4 etagers huse på Vesterbro, hvor der ellers kun er 2–3 m2 grønt pr. indbygger. Miljø og naturformidlingen er særligt vigtig i tæt befolkede, urbane områder, hvor man ellers er langt fra føler sig som en del af naturen og derfor mangler den basale naturforståelse, som nærhed til naturen danner grundlag for.

Der er opstået et helt nyt netværk omkring naturværkstedet, idet forskellige brugergrupper mødes på tværs af alle skel og hjælpes ad med at passe stedet.

TRÆSTUBBEN er et urbant pionersted og fungerer som bæredygtig innovations -, visions — &idéudviklings platform og mødested.

Om Træstubbbens formidling til børn fra lokale børnehaver og indskolingsklasser

I bussen og ud i naturen!?

Øvelsen for os har været at erkende, at naturen er lige her ved os. Her, hvor jeg bor og hvor mine ben kan bære mig hen med mine egne kræfter. Vi vil formidle natur og miljø så tæt på børnenes daglige kontekster som muligt. Det er på forholdsvis kort tid lykkedes at give bydelens yngre børn et tilhørsforhold til en unik oase, hvor de ledes til at bruge alle sanser i opbygningen af en bevidsthed om naturen i byen og om, hvordan vi passer på vores miljø.

I Vesterbros miljø- & naturværksted formidles koblingen mellem natur og miljø ved konkrete projekter. Børnene får en forståelse for naturens fænomener ved at plante, ved at isolere huset, ved at etablere et grønt tag af søgræs på Træstubbens tagpap, ved at så og spire til Blomstrende Bys bede på hele Vesterbro, ved at bygge juletræer af genbrugsmateriale til Vesterbro Juletræsfest, ved at … .

”Grønt tag” og ”Giv huset tøj på” — Træstubben har fået et grønt tag af ålegræs i en formidlingstemauge. Her fik børnene en tur på taget og hjalp med ålegræsbelægningen. Ålegræsset, et lokalt ”affaldsprodukt” fra bl.a. Amager Strand.

Den samme involveringstilgang i forhold til noget, hvor man ellers ville har bestilt en håndværker, gælder for dele af de indendørs rum i Træstubben. Her var børnene med til at isolere huset med mangfoldige overskuds- og restmaterialer egnet til isolering. Der blev f.eks. produceret ”mælkekartonsmursten” fyldt med ålegræs og uld og stillestående luft i et forløb, som vi først kaldte ”giv huset tøj på” og så vidste børnene pludselig hvad ”isolering” er for noget.

Jeg er gået over til at kalde denne konkrete og integrerede miljø- og naturformidling for omstillingsformidling.

Lokal omstillingsformidling

Gennem vores konkrete produktorienterede formidling og ved mangfoldig indirekte formidling ved synlighed i det øvrige bybillede, vil vi så tit som muligt stimulere og udvide børnenes spirende natur- og sammenhængs forståelse. Det er systemisk tænkning, dannelse af mentale tankebaner, mønstre og associationskæder, som er på spil.

”Fortæl mig, vis mig noget mere af noget, jeg allerede ved noget om”. Børnene bygger tit på noget de kender i forvejen.

Jeg har oplevet mellemtrin unge vise deres lærer det grønne tag på Træstubben, som de har været med til at etablere, da de kom med børnehaven. De var på tur på Vesterbro for at udforske LAR (Lokal Afledning af Regnvand) løsninger i faget Natur/Teknologi.

Omstillingsformidling handler om at sætte naturfænomener i en social og lokal relationel kontekst.

Som eksempel et forløb som ”Drik din By”, hvor vi høster teurter i ”Blomstrende Bys” bede: vi vasker de duftende urter, klipper dem til, så de kan komme i et tebrev, lukker tebrevet med en hånddreven symaskine og sætter Træstubbens logo med børnenes navn på som mærke. Det færdige tebrev kommer i et sammensyet postkort som konvolut — for, vi skal ikke drikke te her! Tebrevet skal en tur gennem børnehaven og hjem til hvor børnene bor, hvor den kan nydes sammen med søskende og voksne. Mon ikke der bliver spurgt om, hvordan den blev til. Tebrevet bliver til en sanselig historie, som gemmer på oplevelsen af en kreativ skabelsesproces lavet af noget, der findes i byen: urter, overskudspostkort og Træstubben!

Det samme gælder Vesterbro Juletræsfest. Her arbejder vi med at bygge vores egne juletræer af restmaterialer og til juletræsfesten danser vi gennem en skov af juletræer i Enghave Parken. Børnene kan vise deres træ til familien og til børn af andre børnehavegrupper, før det kommer til at stå i deres institution. I forløbet på Træstubben fortæller jeg H.C. Andersens eventyr ”Grantræet” til de større børn.

Hvad fortæller denne historie om mennesket og naturen og kan vi opfinde nye traditioner?

Det er det vi har formået i en årrække. Fra at pynte et grønt grantræ med genbrugsguirlander og pynt er vi gået over til helt at bygge vores egne juletræer af genbrugsmaterialer — også det store træ i parken.

Lokale Partnerskaber

Med tiden har samarbejdet med Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune spredt sig over hele Vesterbro. Ved ”Børnenes klimaskov” har vi plantet træer sammen med byens gartnere i vejbede på Vesterbro og herfra udviklede ”Blomstrende By”, et af Vesterbros fyrtårnsprojekter.

Her har vi inviteret daginstitutioner, skoler og borgere til at adoptere et vejbed og så blomster. I et samarbejde med mellem Vesterbro Lokaludvalg, Områdefornyelsen og Teknik og Miljøforvaltningen har vi udviklet en hjemmeside, hvor man direkte kan se og adoptere et af de 70 vejbede på Vesterbro.

Den formbare bynatur

Som urban miljø- & naturvejleder giver disse partnerskaber på tværs af forvaltninger og lokale aktører spændende handlemuligheder. Her arbejder vi med en overordnet tilgang, som vi kalder ”den formbare bynatur”. Det er oplagt at knytte den bynære miljø- og naturformidling til denne tankegang, da der ofte er nærliggende muligheder for at påvirke og skabe en mangfoldig bynatur.

Det er os, der kan skabe og gøre en forskel her i byen.

The chicken or the egg, what came first? One child responded spontaneously: the nest. I was amazed.

I ovenstående engelsk publikation har jeg konceptualiseret Træstubbens arbejde 2008–2016. Her finder du også flere links og beskrivelser af delprojekterne.

--

--