Episode 6 – Antibiotikabehandling hos børn

Hvorfor du altid skal have Nutella derhjemme

Episodens emne

Begrebet antibiotika omfatter en gruppe lægemidler som vi bruger til at bekæmpe bakterielle infektioner/betændelser så som halsbetændelse, lungebetændelse og mellemørebetændelse — og er derved en af de vigtigste behandlinger man som forælder skal kunne forholde sig til når ens barn bliver syg.

I denne episode lærer du alt om hvornår antibiotika er godt og vigtigt — og hvornår det ikke hjælper, hvordan du kan give antibiotika til dit syge barn, hvilke bivirkninger du skal være opmærksom på, hvad resistens betyder og meget mere…

Tidslinjen som vi taler om i interviewet og som viser udviklingen af nye antibiotikatyper gennem de seneste 100 år. Kilde: https://www.khanacademy.org/science/health-and-medicine/current-issues-in-health-and-medicine/antibiotics-and-antibiotic-resistance/a/antibiotics-an-overview

Episodens gæst

Episodens gæst er Helle Holst, en rigtig dygtig og sympatisk overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Bispeberg Hospital. Helle forsker til dagligt med sikker medicin til børn og unge og har i denne forbindelse bl.a. skrevet diverse vejledninger om antibiotikabehandling til børn og holdt foredrag om emnet. Helle er selv mor til tre.

Helle Holst, overlæge på Bispebjerg Hospital, på hendes hyggelige kontor på klinisk farmakologisk afdeling

Hjemmeopgaven

Hjemmeopgaven til denne gang er at veje dit barn, så du kan give informationen videre, hvis du skal til lægen. Vægten er nemlig vigtig, hvis dit barn skal medicineres, feks. med antibiotika.

Derudover må du meget gerne informere dig lidt mere om antibiotikabehandling til børn. Hertil kan du fx bruge de nedenstående links:

Pjecen: Skal mit barn ha’ antibiotika?

Kom gerne med input

Er der nogle vigtige spørgsmål som ikke blev besvaret i denne podcast? Er der et emne du synes vi skal tage op i næste episode? Skriv gerne en mail til os med input til vores podcast eller find os på facebook under “Læger Formidler” og instagram hvor vi bruger #Tryggeforældre. Vi vil meget gerne høre om dine erfaringer og dine tanker.

På Itunes kan du abonnere gratis på podcasten. Giv gerne podcasten en anmeldelse med på vejen.

A single golf clap? Or a long standing ovation?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.