Det nye medie-startup: Tyngdepunkt

Anders Schäffner
Tyngdepunkt stories
3 min readAug 16, 2016

I dag offentliggør jeg et nyt medie-startup, Tyngdepunkt. En nyhedsservice, der finder og udvælger de vigtigste nyheder og bedste artikler og samler dem i et overskueligt overblik. Et kurateringsmedie, der gennemgår alle medierne, så du kun behøver læse det bedste. Her er tankerne bag:

Henover sommeren har jeg arbejdet på at opbygge et anderledes type medie. Jeg er ekstremt glad for i dag at kunne præsentere Tyngdepunkt.

Tyngdepunkt er en nyhedstjeneste, der samler og sender dagens absolut vigtigste nyheder. En nyhedsservice, der læser alle artikler, så du kun behøver bruge tid på de bedste.

Tyngdepunkt skriver ikke nyheder og ejer ikke et medie som en hjemmeside. I stedet sorterer vi i tusindvis af artikler, der hver dag produceres, og sender de vigtigste til dig på de platforme, hvor du allerede befinder dig.

Det første produkt fra Tyngdepunkt er en email-nyhedmagasin Hver mandag, onsdag og lørdag morgen opsummeres de tre vigtigste nyhedshistorier, og til hver nyhed samler vi en håndfuld links til de absolut bedste artikler om netop denne nyhed.

Nyhedsmagasinet er selvfølgelig gratis, og du kan tilmelde dig på tyngdepunkt.dk.

Tyngdepunkt er ikke en konkurrent til nyhedsmedier, men nærmere en hyldest. Et samlingssted for de væsentligste nyheder, de mest interessante vinkler og de mest spændende historier. Det éne sted, der indsamler den bedste kvalitetsjournalistik.

Se de seneste udgaver af Tyngdepunkt her.

What’s the big idea?

Missionen med Tyngdepunkt er at levere det bedste nyhedsoverblik over de vigtigste historier. Det gøres ved at udvælge det bedste indhold om de vigtigste nyheder og distribuere dem direkte til brugerne.

Modsat almindelige medier bilder vi os ikke ind, at vi alene er bedre til at producere nyheder end alle verdens andre medier tilsammen. Til gengæld mener vi, at vores evne til at udvælge de væsentligste nyheder fra alle verdens medier og publicere dem i en forståelig kontekst, gør Tyngdepunkt til det absolut bedste nyhedstilbud.

Samtidig er Tyngdepunkt et medie uden et medie. Vi tror på, at nyheder er bedst, når de er lettilgængelige, og det kan de kun være, når de publiceres direkte på de platforme, hvor brugerne befinder sig.

Det er missionen og visionen. Det hele starter i dag med nyhedsmagasin, men ambitionen er på sigt at brede konceptet ud på flere platforme og med flere indholdsområder.

Hvad så nu?

Nu skal Tyngdepunkt i første omgang sparkes i gang, og derfor kaster jeg alle mine kræfter over, at nyhedsmagasinet skal blive en succes.

Det kræver en masse tilmeldinger, så jeg håber, at du har lyst til at tilmelde dig. Jeg håber også, at du ender med at blive så glad for det, at du fortæller andre om Tyngdepunkt.

Nu er Tyngdepunkt sat i søen, og jeg glæder mig meget til vise, hvad jeg har arbejdet på. Så tilmeld dig og stay tuned her på Medium, hvis du synes, Tyngdepunkt virker spændende. Over de næste par uger vil jeg fortsætte skriverierne om Tyngdepunkt og forklare tankerne bag.

Hvis du er nysgerrig, kan du også skrive til mig på twitter og mail. Eller i en kommentar nedenfor.

-Anders

--

--

Anders Schäffner
Tyngdepunkt stories

I once had a media startup. Now I just write about media and startups. Currently Product Manager at Veo Technologies