Skæve børn leger lige. Kan I lege?

Karsten Kofod
Vokseværk
Published in
2 min readFeb 1, 2017

Vi går lige til biddet; kan I lege? Vi vil gerne lege med en anden virksomhed, som ikke nødvendigvis er Maersk. Faktisk helst ikke, for vi skal bo sammen og spille op, til og med hinanden, give sparring, bruge hinanden, grine og high five, drikke en fejringsøl med, sige prosit til når forkølelsen sætter ind … og have respekt for, at der naturligvis også skal arbejdes!

Vi er Vokseværk, et designbureau på pt. fire personer, som leder efter to ting:

1. Et stemningsfyldt og lækkert kontor downtown Aarhus med sjæl, kant og væk fra corporate glasbure (som i 8000 og centralt). Vi har kig på et par stykker, men savner legekammerater.

2. En eller to virksomheder á la vores egen størrelse, som f.eks. er indenfor kommunikation, tekstforfattere, ux, motion, video, design, foto, styling eller lign., som vil bo sammen med semi-ligesindede og drage nytte af hinanden, når det giver mening.

Vi gider ikke være ‘loners’ og pakkes os væk, for vi er hamrende nysgerrige på at udfordres og udfordre. Derfor vil vi gerne bo sammen med en virksomhed, som kan se mening og muligheder i det. Kald det bare de nye M&M’s; mening og muligheder! Ja, du hørte det her først …

Vi tror nemlig på, at arbejde skal være sjovt! Ikke at vi skraldgriner hver dag, men gejst, stolthed og glæde spiller så meget ind i vores dage. Nuvel, vi kender også til leverpostej i opgaveform …

Skal vi lege, og hooke op og bo sammen i herlige Aarhus? Måske det er dig, jer eller kender du nogen? Så prik dem og skriv til karsten@vokseverk.dk eller 22315168 for at få stillet nysgerrigheden en bid mere.

--

--

Karsten Kofod
Vokseværk

Digital designer with a huuuuuge passion for the users mind, feelings and abilites in the digital world. Woop, woop, and I like things with a twist.