Bekæmpelse af sult med innovation og ingeniørarbejde: Mød Raul Saenz fra WFP

Hvert år hjælper FN’s Fødevareprogram (WFP) omkring 80 millioner mennesker i over 80 lande med at sikre, at de har adgang til den mad og ernæring, der er nødvendig for et sundt og aktivt liv. Dedikerede medarbejdere over hele verden udfører denne vigtige opgave. Raul Saenz er en af dem, han arbejder med ingeniørarbejde og innovation for at hjælpe de mest udsatte. I løbet af to uger i August er Raul en af WFP’s talenter som deltager i det globale innovations-lab UNLEASH i Danmark.

Foto: WFP

– At få chancen til at arbejde i 10 dage med 1.000 udvalgte talenter fra min generation er en fantastisk læringsmulighed, og det vil give mig en stor inspiration til at fortsætte kampen med at bekæmpe sult, siger Raul Saenz når han beskriver sine forventninger til UNLEASH.

UNLEASH er et globalt innovations-lab der for første gang nogensinde samler unge fra hele verden i Danmark for at finde innovative, skalerbare løsninger der kan bidrage til opfyldelse af Verdensmålene. Formålet er at omdanne 1.000 personlige indblik til hundredvis af ideer og at opbygge varige globale netværk omkring Verdensmålene.

For at nå Verdernsmålene er der ifølge beregninger behov for DKK 30–45 billioner hvert år. Men det er ikke kun mere finansiering der er behov for, innovative løsninger er afgørende for at nå Verdensmålene inden 2030.

– Jeg er meget imponeret over hvor åben WFP er for innovation og for at afprøve nye ideer og gøre den ekstra indsats for at forbedre vores resultater. Siden jeg begyndte at arbejde for WFP, har jeg oplevet de vigtige indvirkninger vores arbejde har. Ikke kun ved at støtte fødevareusikre mennesker ved hjælp af uddeling af nødhjælp, men også igennem langsigtede udviklingsprogrammer som fokuserer på for eksempel skolemad og ernæring, eller på opbygning af modstandsdygtighed. Jeg er drevet af WFP’s mission om ikke kun at redde liv gennem fødevarehjælp, men også at løse de grundlæggende årsager til fødevare- og ernæringsusikkerhed på verdensplan, siger Raul Saenz.

I 2016 åbnede WFP Innovation Accelerator i München som fokuserer på at finde nye innovative løsninger for at bekæmpe sult. Innovative løsninger er afgørende for at bekæmpe sult.

UNLEASH har hentet talenter fra hele verden, som har den vision og det drive der skal til for at forstyrre konventionelle løsninger og skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Fire unge talenter og en ekspert blevet udvalgt fra WFP til at deltage i UNLEASH Lab 2017.

– I min rolle som innovationskoordinator stræber jeg efter at udvikle nye løsninger som kan øge effektiviteten af vores projekter med særligt fokus på skolemad. Når disse ideer bliver til konkrete handlinger, opbygger jeg lokale partnerskaber med regeringer og private virksomheder for sammen at udføre ideerne. Mit primære projekt er for tiden ved at blive testet i samarbejde med WFP Innovation Accelerator, og hvis det lykkes, sigter vi mod at gøre lokale skolemåltidprojekter bæredygtige. Det vil vi opnå ved hjemmedyrkede fødevarer og salg af overskuddet på markeder, hvilket også vil skabe jobs på vejen mod bæredygtighed.

Foto: WFP

Verdensmålene er alle forbundne, og derfor bliver vi i fællesskab i fællesskab at takle alle problemerne samtidig. Det arbejder Raul Saenz med hver dag, når han argumenterer for at ligestilling mellem kønnene kommer på dagsordenen i ingeniørfeltet.

– Mit mest stolte øjeblik var da jeg overså byggeprojekter for skolemadsprojektet i Malawi. Jeg oplevede at der var et stort antal kvindelige arbejdere, hvilket er ret usædvanligt i byggebranchen. Sammen med vores ligestillingsmedarbejder, foretog vi en evaluering og konkluderede at stort set alle var dedikerede til at arbejde på vores projekt, på trods af mange sociale og kulturelle barrierer. Da mange af dem havde hovedansvaret for at sørge for mad til familien, så de arbejdet som en mulighed for at overleve den magre årstid. Vi blev inspireret af deres passion for at arbejde og lære.

I et forsøg på at støtte dem organiserede vi — i stærkt partnerskab med regeringens kontor med ansvaret for oplæringen af konstruktionsarbejdere og certificering, et træningsforløb for kvinderne med forskellige temaer om konstruktionsarbejde. Vi organiserede en prisoverrækkelse på den sidste dag af træningen, hvor vi gav dem deres uddannelsescertifikat. Det var helt tydeligt hvordan træningen styrkede dem og fik dem til at føle sig lige så vigtige som alle andre, mand eller kvinde. For de fleste var det deres første uddannelsescertifikat eller anerkendelse de nogensinde havde fået, og jeg vil aldrig glemme deres ansigter da jeg udelte uddannelsescertifikaterne. I det øjeblik følte jeg mig utrolig stolt af at være del af en organisation som fremmer og støtter aktiviteter som styrker kvinderne, hvor samarbejde med andre bliver tilskyndet, og hvor det får så stor betydning.

Foto: WFP

UNLEASH Lab 2017 startede den 12. august og slutter den 21. august. Har du lyst til at møde WFP? Så kom til FN teltet ved side begivenheden Be the Change i Aarhus fra den 20–21 august.

Indblik i FN's World Food Programme

Artikler om FN's World Food Programme

Indblik i FN's World Food Programme

Artikler om FN's World Food Programme

FN's World Food Programme

Written by

FN's World Food Programme (WFP) er verdens største humanitære organisation, som bekæmper sult globalt.

Indblik i FN's World Food Programme

Artikler om FN's World Food Programme