Irak: Flugten fra Islamisk Stat — Mohammeds Historie

‘’Nu har jeg råd til at købe mad til min familie, samtidig med at jeg hjælper andre mennesker’’

I begyndelsen af sidste år flygtede Mohammed fra Ramadi, Irak, efter at være tvunget til at leve under Islamisk Stat styre. Foto: WFP/Alexandra Murdoch

Mohammed levede halvandet år under det såkaldte Islamisk Stats (IS) styre, efter de havde erobret hans hjemby Ramadi, Irak, i 2014. Efter det endelig lykkedes Mohammed og hans familie at flygte I 2015, overlevede de af fødevarer fra FN’s Fødevareprogram (WFP). Nu arbejder han for WFP. Dette er Mohammeds fortælling.


Da Islamisk Stat erobrede min by i 2014 faldt raketter som regn. Jeg har stadig ar fra granatsplinter som ramte min skulder og venstre arm. Jeg var skrækslagen, og det eneste jeg kunne tænke på var min families sikkerhed.

Livet blev vendt på hovedet. Jeg var bange hele tiden. De overvågede alt hvad vi lavede — hvad vi spiste, hvad vi havde på. Brug af mobiltelefoner blev straffet med døden.

Med tiden var der mindre mad. Vi levede uden mad, vand og elektricitet i lang tid. Jeg kan huske at en dåse modermælkserstatning på et tidspunkt kostede 250 kr. og ingen havde råd til at købe det. Jeg følte at de ville have os tilbage til stenalderen hvor vi udelukkende overlevede af brød, dadler og vand. Det lykkedes en af mine slægtninge at smugle mad ind fra ørkenen, bare så vi havde noget at spise — men han risikerede sit liv. Livet var et rent helvede.

’’Jeg er meget taknemmelig for maden’’

Efter vi var undsluppet Ramadi, ventede en rejse på to uger som inkluderede 8 kilometer til fods uden noget at spise bortset fra et stykker brød en gang imellem og nogle dadler. Mine børn var dehydrerede og min kone ammede stadig vores yngste barn, så det var en meget svær tid. Jeg er så taknemmelig for den mad som FN’s Fødevareprogram gav os da vi ankom til lejren. Det føltes som om nogen endelig bekymrede sig om os. Børnene var så glade for at få kiks, dadler og dåsemad.

Et hold aflæsser vegetabilsk olie og andre forsyninger af ved en WFO lagerbygning. Foto: WFP/ Alexandra Murdoch

Nu arbejder jeg i WFP’s lagerbygning med at aflæsse lastbiler og oplagre lagerbygningen med mad så det er klar til at blive uddelt til familier som befinder sig i samme situation som vi var i. Det er det mindste jeg kan gøre, og det betyder at jeg nu har råd til at købe mad til min familie, samtidig med at jeg hjælper andre mennesker som også har været tvunget til at flygte fra konflikten. Jeg ser mig selv i dem. De har desperat brug for denne mad.

Til venstre: En lejr for fordrevne mennesker i det nordlige Irak, juli 2016. Lejren har modtaget bølger af fordrevne mennesker igennem de sidste to år, idet udsving i konflikten får familier til at flygte. Til højre: Fordrevne familier i det nordlige Irak har meget lidt ud over støtten de modtager fra humanitære organisationer. Foto: WFP/Mohammed Al Bahbahani

Før Islamisk Stat erobrede mit hjem, vågnede jeg hver dag med håb. Min familie var i sikkerhed, jeg havde et arbejde, vi var glade. Nu venter jeg bare på at det er sikkert at vende hjem igen.”


Mohammed fortalte sin historie til WFP’s kommunikationsmedarbejder, Alexandra Murdoch.

Mohammed arbejder for Mercy Hands som er ansvarlige for at styre WFP’s lagerbygninger med mad.

Donorer som støtter WFP’s fødevareindsatser i Irak inkluderer (i alfabetisk rækkefølge): Australien, Belgien, Canada, Danmark, Europa, Finland, Frankrig, Island, Irak, Italien, Japan, Luxembourg, Holland, Norge, Sydkorea, Saudi Arabien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Tyskland, UN Central Emergency Response Fund (CERF), USA og andre private donorer.

Læs mere om WFP’s arbejde i Irak.

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.