Ny teknologi transformerer nødhjælp i Afghanistan

Jorden i Zarghoneh’s landsby er brun og tør, og man kan ikke dyrke afgrøder på den. En voldsom tørke har ramt store dele af Afghanistan og tvunget Zarghoneh, hendes mand og parrets tre børn til at forlade deres hjem i den vestlige Ghor provins for at søge efter mad, vand og et bedre liv.

Og de er ikke alene. Bare i løbet af de sidste fire måneder er 14,000 familier flyttet til Herat. Tyve provinser er blevet ramt af tørken, som påvirker hele 3,5 millioner mennesker.

Når så mange mennesker har brug for nødhjælp, anvender FN’s World Food Programme (WFP) teknologi til hurtigt at levere assistance til de familier, som har allermest brug for det.

Zarghoneh og hendes børn er blevet fordrevet på grund af tørke. Billede: WFP

Nye teknologier = nye måder at levere nødhjælp

SCOPE er en kraftfuld, fleksibel cloud-baseret digital løsning, som gør humanitær assistance mere ansvarlig over for både modtagere og donorer.

SCOPE er udviklet af FN’s World Food Programme, som sikkert opbevarer biometriske data på individuelle nødhjælpsmodtagere samt inkluderer en platform til sporing af den assistance, de modtager. WFP bruger SCOPE til deres igangværende indsatser for familier som Zarghoneh’s. Familier, der opfylder kriterierne for at få hjælp, har fået taget billeder og fingeraftryk for at sikre nøjagtighed, når de gennemfører deres registrering.

WFP er i stand til at verificere modtagerens identitet, både før og efter de har modtaget hjælp. Dette har en vigtig betydning for gennemsigtigheden og ansvarligheden, da WFP kan garantere både over for de berørte samfund og donorene, at hjælpen er stillet til rådighed til de rigtige personer.

WFP’s ansatte anvender SCOPE for at sikre, at familier modtager den hjælp, de har brug for. Billede: WFP/Wahidullah Amani

SCOPE er blevet implementeret af WFP over hele verden og blev først afprøvet i Afghanistan som respons til tilstrømningen af tilbagevendte afghanere i november 2016. Siden da er op mod 1 million modtagere af nødhjælp blevet registreret med SCOPE i Afghanistan på tværs af WFP’s aktiviteter, herunder erhvervsuddannelse og værdiskabelse.

Med støtte fra ECHO (European Civil Protection and Humanitarian Aid Operations), kan WFP nu levere SCOPE-platformen til sammenslutningen af humanitære NGO’er, Emergency Response Mechanism, (ERM), der er aktive i Afghanistan, for at forhindre dobling af bistand. Det er vigtigt, at SCOPE leverer lettilgængelig data, som kan anvendes til at forbedre fremtidig humanitær bistand.

Tilbagevendte Afghanere bruger SCOPE for at modtage den assistance, de har brug for. Billede: Wahidullah Amani

På kort sigt sikrer SCOPE ansvarlighed samt at både brugere og donorer får fuldt udbytte af pengene. På lang sigt udgør SCOPE en del af de sikkerhedsforanstaltninger, som er et vigtigt udviklingsmål i Afghanistan. WFP udvikler SCOPE til en del af et system, som skal beskytte både liv og indtjening i de mest udsatte samfund og for mennesker over hele landet i nødsituationer. Regeringen er allerede involveret og ser SCOPE som et redskab med potentialet til at kunne bidrage til Afghanistans overordnede mål om udvikling og vedvarende fred.

Hvis en tilsvarende sikkerhedsforanstaltning havde eksisteret, ville familier som Zarghoneh’s have modtaget hjælp hurtigere, fordi deres data allerede ville være registreret i systemet. Disse forbedringer gør humanitære indsatser mere effektive, mere ansvarlige og mere transparente.

WFP arbejder allerede med regeringen i Afghanistans ministerium for flygtninge og hjemsendelse samt andre humanitære partnere, som anvender SCOPE som en fælles platform til at styre data til brug for de tilbagevendte, flygtninge, internt fordrevne og andre udsatte grupper. WFP har afholdt utallige træningssessioner for embedsmænd og ansatte hos NGO’er om, hvordan SCOPE anvendes som platform til registrering og administration af nødhjælpsoverførsler. WFP har bidraget med 84 operationelle SCOPE teams til NGO’er i 43 registreringscentre i Afghanistan.

Udbredelsen af SCOPE til andre partnere er et nyt projekt. Med finansiering fra ECHO har WFP indkøbt udstyr til 30 mobile SCOPE kontorer og designet en SCOPE- brugerplatform til ERM teams i felten, som kan anvendes ved hjælp af tablets eller bærbare computere. WFP har uddannet 35 ERM ansatte i Kabul, Mazar, Kunar, Kandahar og Ghor-provinserne i brugen af SCOPE samt udviklet juridiske aftaler for WFP’s partnere i spørgsmålet om datasikkerhed.

I overensstemmelse med WFP’s vejledning om beskyttelse af personoplysninger og privatliv og i forbindelse med gennemførelsen af SCOPE har WFP strenge foranstaltninger. Disse omfatter sikring af samtykke fra de involverede partnere som er støttemodtagerne og sikring af de indsamlede biometriske og personlige data, kun bliver delt mellem betroede partnere med henblik på humanitær bistand.

Skrevet af Wahidullah Amani og Tom Lewis.

Læs mere om WFP’s innovative arbejde her.

--

--

FN's World Food Programme
Indblik i FN's World Food Programme

FN's World Food Programme (WFP) er verdens største humanitære organisation, som bekæmper sult globalt.