Opbygge nyt levebrød og skabe et nyt liv efter fordrivelse i Afghanistan

Støtte til en ny start til glemte familier

I årtier har konflikter og naturkatastrofer fordrevet mere end 1 million mennesker i Afghanistan. De har efterladt deres hjem, arbejde og lokalsamfund og mange vil aldrig have mulighed for at vende hjem igen.

Internt fordrevne afghanere, er en af de mest sårbare grupper i landet og de er desuden også nogle af de mest forsømte. Mange har ikke kommet sig over deres tab, der er forårsaget af deres fordrivelse, hvilket betyder at de har haft svært ved at integrere sig i nye værtssamfund og genopbygge deres liv igen.

Nogle familier har modtaget jord fra den afghanske regering, men de kæmper stadig med at få adgang til andre basale ydelser såsom vand, elektricitet, mad samt adgang til skole og sundhedsydelser.

Fordrevne børn står over for en usikkerhed fremtid. Disse børn venter på at deres forældre modtager støtte fra WFP. Foto: WFP/Wahidullah Amani.

I Herat, den vestlige del af Afghanistan, bor fordrevne familier langs den 125 kilometer lange vej til Iran. Disse interimistiske lejre blev bygget da konflikten brød ud og tørke tvang familier til at flygte. Lejrene var engang i det internationale medies fokus, men i dag er de gået i glemmebogen da det humanitære samfund har skiftet fokus til nyere kriser.

FN’s Fødevareprogram (WFP) er en af de få humanitære organisationer som er blevet i lejrene og forsat har ydet assistance.

At opbygge levebrød

I samarbejde med lokale ikke-statslige organisationer (NGO’er), hjælper WFP de nyankommne internt fordrevne mennesker med at etablere sig, og yde assistance til de mest sårbare familier.

En af WFP’s lokale samarbejdspartnere er en kvindelig ledet NGO “Women’s Education for Better Tomorrow” (Kvinders Uddannelse for en Bedre Fremtid). De støtter mere end 100 kvinder i lejrene, med at opnå nye færdigheder, såsom syning, broderi, billedtæpper, strikning og grundlæggende færdigheder i reparation af mekanik og mobiltelefoner, som vil hjælpe dem med at få en indkomst. I seks måneder deltager kvinder i kurser, og i bytte modtager de månedlige fødevarerationer til hele familien fra WFP.

Kvinder deltager i erhvervsrettede kurser for at styrke deres beskæftigelsesmuligheder. Foto: WFP/Photo Library

”For de fleste piger, som ankom til lejren da de var meget unge og kun kender til det hårde liv i lejren, er kurserne en chance for en lysere fremtid for dem og deres familier” forklarer Sanam 22, en elev i lejren.

Delbar på 18 er en af dem. Hun var kun 18 måneder gammel da hendes familie var tvunget til at forlade deres hjem og søge tilflugt i lejren. ”Jeg håber at kunne fuldføre min skolegang og gøre noget for landet”

19-årige Howara drømmer om at hendes søskende færdiggør deres skolegang. ”Jeg var ikke selv i stand til at få en uddannelse, men jeg håber dog — med kurserne — at hjælpe mine brødre og søstre med at afslutte deres skolegang og leve i fred i landet”.

Sanam, der opdrager hendes tre børn i lejren, håber at dette projekt kan hjælpe hende ”Jeg håber, at jeg kan arbejde og tjene penge, så jeg og min familie kan flytte til et bedre sted med vand og elektricitet.

Sæsonbestemt fødevarehjælp

Hvert år i løbet af den hård vinter, leverer WFP fødevarer eller kontantoverførelser til de fleste internt fordrevne mennesker, som lever i uformelle bosættelser i Afghanistans storbyer for at få dem igennem den hårde vintersæson. Denne vinter leverede WFP fødevareassistance til mere end 50.000 familier (350.000 mennesker) i hele landet, og kontantoverførelser til mere end 11.000 fordrevne og hjemvendte familier (77.000 mennesker) i byerne Kabul, Kandahar og Jalalabad.

Shereen Gul er 62 år gammel og enke. For 12 år siden blev hun tvunget til at forlade sin landsby i Logar-provinsen da hendes datter, som arbejdede som lærer, blev skudt og dræbt af bevæbnede mænd. Hun flygtede til en uformel bosættelse i Kabul. Shereen Guls barnebarn er den eneste der arbejder i familien. Han arbejder dagligt på markedet i Kabul. Hendes familie er en af de 10.000 fordrevne familier i Kabul der månedligt modtager kontantoverførselsler fra WFP i en periode på 3 måneder. ”Disse kontantoverførsler er meget nyttige fordi jeg nu kan købe hvedemel, brænde og vegetabilsk olie,” siger hun.

Abdul Satar ses her ved et kontantdistributionscenter i Kabul. Foto: WFP/Wahidullah Amani

Abdul Satar er 40 år gammel og han er fra den nordlige Baghlan-provins. For halvandet år siden vendte hans familie hjem efter at have tilbragt 27 år i Pakistan. Først tog han til sin landsby i Baghlan-provinsen, men kunne ikke være der i mere end én måned på grund af konflikter i området. Satar blev tvunget til at forlade sin landsby igen og leve som internt fordrevet i Kabul. Han er dog stadig glad for at være i sit land som en internt fordrevet person, i stedet for at være flygtning i et andet land. ”Denne assistance kan få os igennem en periode men kan ikke løse alle vores problemer”.


Skrevet af Wahidullah Amani.

Støt WFP’s arbejde i dag.

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.