Danske medier misrepræsenterer pro-palæstinensiske demonstrationer

Danske medier og pro-israelske debattører og politikere har siden 7. oktober tegnet et billede af de danske demonstrationer for våbenhvile i Gaza som farlige, terror-sympatiserende og antisemitiske. Samtidig modsætter demonstranter såvel som arrangørerne sig igen og igen det billede, som bliver malet af dem i medierne. Hvad er op og ned, og hvilken funktion tjener denne portrættering af den folkelige bevægelse for et frit Palæstina?

RE:Informeret analyserer mediedækningen og debatten, der omgiver demonstrationerne i Danmark.

En bred bevægelse for våbenhvile, frihed og et frit Palæstina

Siden de første uger efter Hamas’ angreb mod civile Israelere d. 7. oktober og Israels efterfølgende massakrer på civile palæstinensere i Gaza, har der været daglige og siden ugentlige demonstrationer for våbenhvile og et frit Palæstina København. Bag demonstrationerne står en bred sammenslutning af Palæstina solidaritetsgrupper og aktivister bag Alle På Gaden For Et Frit Palæstina-initiativet. Så sent som søndag d. 7. januar 2024 samledes titusindvis af mennesker fra hele landet sig i en demonstration, der strakte sig to kilometer gennem nogle af Københavns bredeste gader.

Formålet med demonstrationen var at kræve øjeblikkelig og varig våbenhvile, ubegrænset adgang til nødhjælp, en ende på den ulovlige belejring af Gaza samt frigivelse af alle ulovlige palæstinensiske fanger i Israelske fængsler og frigivelse af de resterende israelske gidsler i Gaza.

Arrangørerne understreger desuden, at de: “fordømmer og modsætter os alle former for racisme og diskrimination, inklusiv antisemitisme, islamofobi og homofobi.”

På trods af dette bliver demonstranter og arrangører gang på gang tillagt antisemitiske holdninger og terror-sympati i medierne og debatten.

Én provokatør får mere dækning end titusindvis af demonstranter

Ved demonstrationen d. 7. januar 2024 var den pro-israelske debattør Jaleh Tavakoli mødt op med et skilt, hvor der stod “Befri Palæstina fra Hamas” på den ene side og “Palæstina ≠ Hamas = Terrorister”.

Dette resulterer i en konfrontation med en demonstrant, der beder hende lave et andet skilt eller gå, og som river skiltet ud af hånden på hende, hvilket Tavakolis kæreste fanger på video. Hun fortæller også til flere medier, at hun blev slået og skubbet. Dette fremgår imidlertid ikke af videoen, ligesom der ikke er andre øjenvidner til det påståede overfald.

Jaleh Tavakolis profil på det sociale medie X: Hendes billede af det skilt, hun bar til demonstrationen 7. januar 2024 og hendes diskussion med en anden bruger, hvor hun anerkender, at hendes deltagelse handlede om at provokere deltagere til demonstrationen.

Tavakoli har været tydelig om, at hun dukkede op til demonstrationen for at fremprovokere en reaktion. Den ene side af skiltet er designet så det let kan fejllæses; hvis man ikke ser overstregningen af lighedstegningen, kan det ligne at der står “Palæstina = Hamas = Terrorister”. Tavakoli indrømmer da også selv i diskussionen af episoden på mediet X at de var der for at provokere.

Denne ene episode bliver dækket massivt af flere medier — også medier, der ellers ikke dækkede demonstrationen, bringer historien om episoden. Det gælder Weekendavisen, Kristeligt Dagblad, B.T. og Ekstrabladet. Berlingske, der ellers ikke dækkede demonstrationen, har alene bragt intet mindre end fem artikler om episoden:

• Hun demonstrerede for et Palæstina uden Hamas — og blev angrebet af andre demonstranter, Berlingske.dk, 08.01.2024
• Demonstranten fik revet et skilt med politiske budskaber ud af hænderne — »dybt problematisk«, mener parti, som anbefalede demonstrationen, Berlingske.dk, 08.02.2024
• “Minister reagerer på opsigtsvækkende video fra demonstration: »Det hører ingen steder hjemme«”, Berlingske.dk, 08.01.2024
• “Jaleh Tavakoli efter overfald for Hamas-kritik: Det værste er hadet og kritikken fra venstrefløjen”, Berlingske.dk, 09.01.2024
• Konflikt eksploderede i skænderi på direkte tv: »Du burde skamme dig«, Berlingske.dk, 09.01.2024

Episoden med Tavakolis skilt var mediernes primære fokus i dækningen af demonstrationen d. 7. januar. Ud af 26 artikler om demonstrationen handler 16 af artiklerne om episoden med Tavakolis skilt.

Det viser en optællingen RE:Informeret har foretaget på baggrund af en søgning på medieovervågningsplatformen Infomedia. RE:Informeret har søgt på “palæstina” + “demonstration” i dagene 7. — 10. januar 2024. Søgningen dækker de landsdækkende dagblade og disse mediers netindhold samt DR.dk og Tv2.dk. Af de 26 artikler er tre reportager fra demonstrationen, to er billedreportager, to er korte nyheder/notitser, to handler om TV-vært Anna Lin, som opfordrede til at deltage i demonstrationen, og 16 artikler handler om episoden med Tavakolis skilt.

Ifølge Politiken vidner episoden om, at det er “det kan være farligt at tage afstand fra Hamas under en palæstinenserdemonstration”.

Også regeringspolitikere bruger episoden til at fremstille demonstranterne som Hamas-sympatisører. Til DR siger Kirkeminister Morten Dahlin (V):

“Hamas begik et forfærdeligt, bestialsk terrorangreb i oktober sidste år, og naturligvis bliver man nødt til at tage afstand fra det, hvis man demonstrerer for fred.”

Ifølge DR er Dahlin “komplet uforstående overfor, at skiltet skabte sådan uro blandt demonstranterne”, og han fortsætter:

“Jeg synes, det er underligt, at man i en fredsdemonstration ikke har plads til at tage afstand til Hamas, lyder det fra ministeren.”

Det er dog ikke så uforståeligt, at Tavakolis tilstedeværelse og skilt skabte vrede: Tavakoli er modstander af demonstrationerne, som hun tidligere offentligt har beskyldt for terror-sympati. Som vist tidligere, erkender hun også selv på sin twitterprofil, at hun er der for at fremprovokere en reaktion.

Ifølge Dahlin viser episoden, at der “ikke er plads til at tage afstand til Hamas”, men er det det, vi kan konkludere på baggrund af episoden? Når Tavakolis skilt provokerer, handler det ikke om en simpel afstandtagen til Hamas’ drab på civile Israelere.

Sætningen “Befri Palæstina fra Hamas” tager nemlig ikke bare afstand fra Hamas, men insinuerer, at det er Hamas, og ikke Israel, der er skyld i palæstinensernes lidelser; at det er Hamas der undertrykker, dræber og holder palæstinensere fanget i Gaza. Dette understreges af skiltets visuelle udtryk, hvor røde bloddråber drybber fra “Hamas”, og der under ordene er tegnet en blodpøl.

Denne holdning giver Tavakoli da også eksplicit udtryk for til Ekstrabladet, hvor hun siger, at palæstinenserne “lider først og fremmest under en terrororganisation, som kontrollerer Gaza”.

Det er en absurd påstand, eftersom Israels undertrykkelse af og massakrer mod palæstinensere er langt ældre end Hamas, der blev stiftet i 1987 som en reaktion på den Israelske besættelse. Påstanden er ikke kun forkert, den er også farlig, fordi den fremstiller Hamas som roden til problemet og dermed tjener til at legitimere Israels angreb og fratage Israel ansvaret for deres massakrer mod civile palæstinensere.

Tavakolis skilt repræsenterer således ikke blot “en afstandtagen til Hamas”, men kan kun læses som et pro-israelsk budskab, som legitimerer de krigsforbrydelser, der finder sted i Gaza, og som derfor, selvsagt, ikke er velkommen til en demonstration for fred, våbenhvile og et frit Palæstina.

Tavakoli skriver sig ind i en lang tradition blandt provokatører for at dukke op hos politiske modstandere og fremprovokere reaktioner, gerne med et kamerahold, og videoerne kan man så bruge til at fremstille sine politiske modstandere som voldelige bagefter. Et velkendt hjemligt eksempel er Rasmus Paludan, der anvendte denne strategi og på samme måde som Tavakoli fik vind i sejlene når medierne dækkede hans provokationsaktioner.

Demonstrationer anklages fejlagtigt for terrorsympati og antisemitisme

Når flere medier ensidigt vælger at fokusere på én enkeltstående episode ved en ellers fredelig demonstration med titusindvis af deltagere, hvor det lykkes en pro-israelsk debattør at fremprovokere en reaktion hos en deltager, tegner det misvisende billede af demonstrationen. Desværre skriver det sig ind i en generel tendens i medierne til at misrepræsentere demonstrationerne og tillægge demonstranter og arrangører holdninger, som de eksplicit tager afstand fra.

Det er langt fra første gang, demonstrationerne bliver anklaget for at støtte Hamas: Det så vi for eksempel, da arrangørerne af demonstrationen 22. oktober brugte et billede, der blev tolket som en tilkendegivelse af støtte til Hamas. Også her blev den påståede støtte til Hamas mediernes primære vinkel på den massive fredelige demonstration — på trods af at arrangørerne eksplicit afviste, at budskabet var at støtte Hamas. DR har også fejlagtigt kaldt demonstrationer “til støtte for Hamas”, hvilket de siden har beklaget.

Ligeledes fyldte historier om, at demonstranter i København billiger terror og råber “jihad” i medierne i oktober og november. Disse råb fandt sted ved nogle få små Hizb ut-Tahrirs demonstrationer, men flere medier flankerede fejlagtigt historien af billeder fra demonstrationer arrangeret af gruppen Stop Annekteringen af Palæstina, Amnesty og Mellemfolkeligt Samvirke. Denne sammenkædning er ikke bare uheldig, men uetisk, da den tegner et misvisende billede af sidstnævnte demonstrationer, som ikke støtter terror, men derimod demonstrerer imod drab på civile og for frigivelse af gidsler.

Et andet eksempel på at demonstrationerne mistænkeliggøres, fremstilles som farlige og voldsforherligende er, når råbet ‘From the river to the sea, Palestine will be free’, som giver genlyd til demonstrationerne, kaldes ‘rendyrket antisemitisme’ og en ‘jihad-parole’ på en lederplads i Jyllandsposten. Vi har tidligere skrevet om, hvordan dette er en fordrejning af kampråbets betydning: Når fredsdemonstranter råber ordene skal det snarere forstås som et krav om, at den undertrykkelse og vold, som palæstinensere lever og dør med, skal ophøre fra floden (Vestbredden, hvor bosættervolden eskalerer) til havet (Gaza).

Fremstilling af demonstranter som “polariserende” og uvidende

Et andet gennemgående tema i portrætteringen af demonstranter giver genlyd blandt politikere, journalister og meningsdannere, der tilkendegiver deres holdninger til demonstranterne og deres bevæggrunde.

Den første stordemonstration for våbenhvile i København blev afholdt 22. oktober 2023. På prominent plads i Weekendavisen kaldte journalist Søren Villemoes demonstranterne for “en bevidstløs strøm af drivtømmer”, og antydede at samtlige tusinder af demonstranter ikke vidste noget om situationen i Gaza, samt antydede at de (ubevidst) var antisemitter, hvis de chantede “From the river to the sea”.

Det samme greb; at anklage folk der demonstrerer eller debatterer for våbenhvile eller et frit Palæstina for at være for ignorante til at forstå situationen, bruger debattør og podcastvært Ditte Okman i sit indlæg “Jeg håber snart nogen gider høre efter” fra 5. november. Som vi har beskrevet i vores indlæg om påstanden “Palæstina eksisterer ikke” har hun dog selv et temmeligt tvivlsomt forhold til historiske fakta i indlægget.

I forbindelse med en af stordemonstrationerne 19. november gik flere politikere ud og udtalte, at de var “bekymrede over at de bidrog til polarisering i hovedstaden.”

Mette Frederiksen gik 9. november — årsdagen for Krystalnatten — ud og udtalte at hun havde bedt Justitsministeren undersøge om demonstrationerne opfordrede til terror. Til medierne udtalte hun at

“Det viser tydeligt, at der er personer i Danmark, der ikke har taget vores danske værdier til sig. Det giver mig anledning til stor bekymring, skriver Mette Frederiksen i brevet til justitsministeren.”

Ved ikke at specificere, hvilke demonstrationer hun talte om, kaster udtalelserne mistænkeliggørelsen på alle demonstrationer og demonstranter.

RE:informeret

Når medierne portrætterer demonstrationerne som terror-sympati og antisemitisme, bidrager de således til at skabe mistillid og frygt for den fredelige bevægelse, som demonstrerer for våbenhvile og frihed og rettigheder for palæstinenserne. Vær derfor særlig skeptisk når medier dækker demonstrationer ved at:

• Beskrive deltagere som for dumme eller naive til at forstå situationen
• Beskrive deltagere som ekstremistiske eller antisemitter fordi de støtter Palæstina,
• Underdrive eller fejlfremstille antallet af deltagere — som vi tidligere har dokumenteret,
• Affeje massedemonstrationer med at der er tale om et bestemt “segment”, f.eks. at der fokuseret på deltagernes etnicitet eller politiske ståsted,
• At fredelige demonstrationer imod krig fremstilles som “splittende” og “radikaliserende” og “polariserende”,
• At anklage alle demonstranter for at være voldelige og ekstreme på grund af enkeltepisoder.

Vi opfordrer alle der læser om demonstrationer i danske medier til:

1. Vær kritisk: Mediedækningen af demonstrationer har meget bias. Læser du dækning af demonstrationer, der fremstiller dem som voldelige, ekstreme og terrorsympatiserende i medier eller debatindlæg, så check efter en ekstra gang, for eksempel hos arrangørerne eller folk du kender, der har deltaget og hør hvad oplevelsen her var.
2. Vær opmærksom på “provokatører” til demonstrationer. Det er en velkendt strategi at gå på gaden med et kamera og forsøge at fremprovokere en reaktion for at fremstille sine ideologiske fjender som voldelige og ekstreme. Et andet dansk eksempel er Rasmus Paludan, der skabte konfrontationer, han derefter kunne bruge som eksempler på, at muslimer eller “venstrefløjen” var farlige og voldelige. Derfor er det vigtigt at være bevidst om ikke at give dem det, de leder efter, men enten ignorere dem eller forpurre deres provokationsforsøg. Det findes der mange kreative eksempler på, for eksempel frijazz mod Paludan, eller de finske loldiers of Odin, der fulgte efter finske højreradikale iført klovnekostumer - og der er sikkert masser andre man kan prøve, næste gang en provokatør som Tavakoli dukker op for at miskreditere en af de fredelige demonstrationer.

Skrevet af RE:informeret