At prioritere digitalt. For alvor!

Hvad gør man, når man bryster sig af at være digital, men finder ud af, at man ikke er det? Man prøver forfra!

For godt og vel halvandet år siden etablerede vi en ny journalistisk forproduktion på TV2 ØSTJYLLAND: Forproduktionen skal levere historier med længere afsæt — historier, der ikke er bundet op på dagens nyhedsflow — som kan sætte dagsorden og starte samtaler. Eksempler på (vellykkede) forproduktionshistorier kunne være Jonatan-sagen eller Randers-eksperimentet.

Hvor forproduktionen tidligere havde leveret historier i den blødere ende til sidste del af nyhedsudsendelsen kl. 19.30, var planen, at den nye forproduktion skulle levere “toppen” — altså de første 6–8 minutter af udsendelsen. Samtidig skulle alle nyhedspakker fra forproduktion versioneres som artikel til tv2østjylland.dk og indhold til de sociale platforme.

Der er masser af succeshistorier at fortælle om, hvor godt den nye forproduktion er lykkedes — særligt på tv. Det er langt hen ad vejen lykkedes at lave dagsordensættende journalistik, der rammer direkte ind i vores nyhedskriterier, og som bliver citeret, debatteret og talt om langt ud over sendeområdets grænser. Men tænkt digitalt fra starten er det ikke. Heller ikke selvom det egentlig var meningen.

Hvorfor er det, at vi — og mange andre nyhedsredaktioner — kan have de bedste hensigter om at levere genuint, unikt digitalt indhold, men ender med at lave versioneringer? Det spørgsmål stillede vi os selv for nogle måneder siden.

Diagnosen
Lad os starte med at se på redaktionens opbygning: Grundlæggende er redaktionslokalet på TV2 ØSTJYLLAND delt op i dem, der er “på dagen” og dem, der producerer fremad — forproduktionen. På dagen er der forskellige nyhedshold, samt web- og social media-reportere. Sidstnævnte er egentlig ikke formelt knyttet til dagen, men i praksis har det bare vist sig, at sådan bliver det. På forproduktion er der som udgangspunkt tv-reportere, fotografer og VJs, der har som opdrag at levere deres pakke til alle platforme. Et forproduktionshold har typisk seks dage til at producere to pakker, der altså skal forløses i form af 6–8 tv-minutter såvel som digitalt.

Vi har på forskellig måde forsøgt at bygge bro mellem forproduktionen og de digitale platforme — fx ved holde fælles møder, at sende mails med lanceringsplaner og -prioriteringer og sågar at have en dedikeret SoMe-medarbejder som en del af forproduktionsgruppen. Vi har også generelt haft fin sparring mellem social media-teamet og forproduktionsreportere og -fotografer, når sidstnævnte selv kastede sig ud i at lave Facebook- eller Instagramversioner af tv-historien.

Men.

Det ændrer bare ikke på, at det digitale uanset setuppet ofte er blevet det krymmel, der blev drysset på, når kagen var bagt — heller ikke de gange, hvor vi forsøgte at hive en dedikeret SoMe-medarbejder relativt tidligt ind i processen.

Hvorfor? På grund af ond vilje, ugidelighed, manglende interesse, manglende fokus på det digitale? Nej. Altovervejende fordi det kræver mange ressourcer at lave tv-indhold, og alene minutkravet til tv gør, at historier bliver tænkt som tv fra begyndelsen.

At skrive en webartikel og derudover producere indhold til Facebook og Instagram og overveje et Snapchat-take er en stor byrde at løfte samtidig med kravet om 6–8 daglige minutter med alt, hvad dertil hører, i starten af tv-nyhederne.

Og selv i dét tilfælde er der jo ikke tænkt digitalt fra start.

Et nyt forsøg
Fra 1. februar (og ja, det er lige om lidt!) prøver vi noget nyt. De grundlæggende dogmer for den nye forproduktion er:

• Der er ikke længere et minutkrav til tv-udsendelsen. Der kommer et ekstra nyhedshold på dagen, så vi kan producere minutter nok, selv hvis der ikke ligger en forproduktion klar til at blive sendt på tv.
• Forproduktionen bliver bemandet af en reporter, en fotograf, en VJ, en webreporter og to social media-reportere/digitale producere, som skal arbejde sammen på kryds og tværs hele vejen igennem processen. Herved sikrer vi allerede i historieudvælgelsen og de indledende overvejelser om relevante platforme, at der bliver tænkt digitalt.
• Forproduktionens leverance er til digitale platforme. Undervejs i produktionen vil der blive optaget masser af levende billeder — til Facebookvideoer, artikler osv. — og råmaterialet fra disse optagelser vil sammen med en webartikel og forslag til live-gæster være udgangspunktet for en ekstra deskreporter på dagen til at formidle historien i nyhedsudsendelsen på tv.
  For lige at skære det ud i pap, for vi synes selv, det er lidt revolutionerende i et klassisk tv-hus: Der vil fremover ikke blive leveret et færdigt produkt til tv, som skal versioneres digitalt. Der vil blive leveret et produkt, der er optimeret til at leve på de digitale platforme, og som bagefter skal lanceres på tv på de præmisser, der passer til dén platform.
• Vi forsøger at blive bedre til at følge op på de dagsordensættende historier, der er forproduktionens DNA. Forproduktionen leverer ikke længere “nyhedspakker”, men “rul”, og desken på dagen får ansvar for at følge op på de foregående dages rul — den opgave falder ikke længere mellem to stole (eller i et decideret vakuum), som tilfældet ofte er nu.
• Grænserne mellem “dagen” og forproduktion bliver nedbrudt. Vi tror på, at når minutspøgelset ikke bider os i haserne, bliver vi bedre i stand til at rykke hurtigere i forproduktion og gribe aktuelle historier og perspektivere og booste dem. Vi har hidtil produceret to-tre uger forud i forproduktion, og det kan gøre det svært at gribe aktuelle historier.

Der bliver ikke brugt flere ressourcer i det nye scenarie, og der er heller ikke umiddelbart brug for andre kompetencer. Med andre ord er udgangspunktet at vi skal work smarter med den eksisterende bemanding og uden siloer.

Ambitionerne
Vi er stadig ved at nedfælde de konkrete mål for den nye forproduktion, ligesom vi på alle andre måder er ved at gøre os klar til 1. februar — lige fra at bytte rundt på computere, så dem, der kan køre Adobe-pakken, kommer til at stå i forproduktion, til at finde eksempler på nyhedsformidling og greb, der afspejler de tanker om digitale forløsninger, vi har i vores hoveder, for vi ved, at et fælles sprog og et fælles afsæt fra start er alfa og omega for, hvor konsekvent vi får rystet posen.

Den overordnede ambition er naturligvis at vende produktionen om, så vi producerer digitalt først. Men det er jo egentlig bare et middel. Vi vil vende produktionen om, fordi vi tror på, at vi kan blive bedre til at løfte journalistikken, blive mere relevante med vores indhold dér, hvor brugerne møder os, og udnytte platformene — herunder tv — langt bedre, hvis vi fra start bliver bevidste om hver enkel platforms målgrupper og formidlingsmuligheder. Og vi gør det, fordi vi tror på, at vi på denne måde kan blive bedre til at formidle også vægtigere journalistisk indhold på sociale platforme — på deres præmisser: Vi vil gøre det relevante delbart for nu at tale i vores nyhedskriterie-terminologi.

Vores ambitioner er ikke helt grebet ud af det blå, for i virkeligheden har vi af flere omgange taget et par tilløb til den nye måde at tænke forproduktion på. Eksempelvis:

• Med historien om det ufrivilligt barnløse par Søs og Frederik, som vi primært formidlede i en stemningsmættet, personlig webdok, hvor de levende billeder danner bagtæppe for fortællingen: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/webdok-bliver-vi-nogensinde-foraeldre
• Med historien om, at unge overbelaster vagtlægerne i en sådan grad, at det samfundsøkonomisk er en ret dyr omgang. Vi formidlede historien helt klassisk på tv, hvor en vagtlæge fortalte, at der var problemer. Men til målgruppen — dem, det egentlig handlede om — serverede vi historien anderledes:

• Med historien om de snart hjemløse hjerner fra Psykiatrisk Hospital i Risskov, som vi forløste i et digitalt formsprog, der var skabt til Facebook — og som så blev speaket for at fungere på tv-platformen:

Og sådan er der i virkeligheden flere eksempler, som har bestyrket os i troen på, at det, vi kaster os ud i nu, både giver mening og lader sig gøre.

Kommer det så til at lykkes at prioritere at arbejde digitalt? Det håber vi virkelig. For vi er sikre på, at hvis vi lykkes med det nu, undgår vi at blive tvunget til at lykkes med det om tre år. Men følg med — og lad os snakke om det :-) Vi vil forsøge, så godt vi kan, at dokumentere processen, så andre kan få gavn af vores erfaringer. Vi gætter allerede nu på, at vi sikkert finder ud af en masse, man ikke skal gøre…

Af Jamilla Sophie Alvi, redaktør for den journalistiske forproduktion, og Uffe Alici Pedersen, leder for sociale medier, TV2 ØSTJYLLAND