Grafik og kode i medierne — uge 23
Kære sultne læsere: ja bloggen er et par uger forsinket og det beklager jeg. Min datamat har haft black-out og det er kun toppen af det isbjerg nogen har valgt at kalde “dårlige undskyldninger”, men lad nu det ligge. Nu er jeg tilbage.
I den forløbne uge blev de Digitale Mediers priser uddelt. Der er mange spændende vindere og denne gang skal vi se på nogle af mine favoritter. Denne gang forsøger jeg mig også med at tilføje lidt flere kommaer, end man normalt ser fra min hånd. Men først skal vi til udlandet og se et meget nydeligt kort…
Fra udlandet:
Morgenpost.de
Where’s the parties at?
Her er et klassisk datakort med en masse områder fyldt med data man får lov at se, når man fører sin mus over dem. Det er der ikke rigtigt noget specielt i, men her er noget jeg har savnet på sådanne kort: at nogle af de mere bemærkelsesværdige områder er fremhævet med kommentarer. Det giver læseren en vinkel ind i kortet og en fornemmelse af hvad man kan forvente at finde i det. Det bliver til en meget engagerende oplevelse fordi grafikken på den måde byder læseren velkommen med åbne arme. Det er en skam at dette er så sjældent et fænomen. Datakort der bare står helt alene og forventer at læserne selv skal finde ud af hvorfor de er til er totalt nederen, og en doven løsning der springer over hvor gærdet er lavest. Rent grafisk er det også meget flot.
Herhjemme fra:
Danske Medier uddelte digitale priser og jeg har bidt mærke i seks af vinderne, nogle mere kreative og overraskende end andre:
DR.dk
“Den sidste ubåd” er en såkaldt ‘webdok’ og den vandt hæder. Juryens begrundelse lyder bla.:
”Historien om den sidste ubåd er en fængslende fortælling, hvor der er kælet for detaljerne og brugeroplevelsen. Tekst og grafik bakkes op af dynamiske elementer og et enkelt design, og pakken fremstår i det hele taget indbydende og let fordøjelig til trods for en massiv detaljerigdom. Det er et stabilt og helstøbt produkt, som fortjener hædrende omtale i kategorien ’Årets digitale historie’”
Det her er en meget nydelig digital fortælling. Her er ikke er måske ikke noget ligefrem nyskabende, men måden videoerne er integreret i historien er flot og kortene der dukker op flere gange har et meget fint håndtegnet præg der nærmest leder tankerne hen på et Tintin-eventyr.
Vejen til magten
Denne produktion vandt en sølvpris. Juryen begrundede det selv således:
”Med simple og næsten naive grafiske virkemidler lykkes det DR at skabe liv i noget, der under andre omstændigheder kunne have været endt som en faktaboks. Projektet er særlig vellykket, fordi de små Sims-agtige præsidentkandidaters gåtur bogstaveligt trækker læserne med gennem teksten. Når digital historiefortælling er bedst, bliver teknologien udnyttet, men aldrig dominerende. Den balance håndteres perfekt af ’Kandidaterne på vejen til magten’”
Ideen her er virkelig god og metaforen med en lang tur er super. Landskabet rundt om vejen er dog så goldt og øde at det virker visuelt spinkelt. Det kunne have været fedt med nogle flere elementer der forankrede turen i årstallene. Firser-nostalgi er en visuel guldgrube og nogle firser-elementer kunne have gjort det meget nemmere at fange tidsaspektet i fortællingen. Jeg er vild med den måde de to kandidater træder ind i forskellige ‘kostumer’ undervejs. Det er i det hele taget en meget underholdene og kreativ måde at lave en tidslinie på, hvis lige jeg sjældent har set. Det er fedt at den også kan ses på engelsk. Jeg gad godt at vide hvor mange fra udlandet der har set grafikken?
TV2.dk
TV2 vandt hæder for et format der giver overblik over nyhederne. Formatet hedder meget passende “Overblik”. Begrundelsen fra juryen lød bla.:
TV 2 har med formatet gentænkt den måde, som journalistik i realtid formidles på. Formatet er uforstyrret, minimalistisk og visuelt indbydende for brugeren.
Jeg kan godt lide denne måde at præsentere et overblik på. En stor grafik der får lov at fylde det hele og en række kronologiske punkter gør det meget nemt at forstå et forløb. Ofte ser jeg i danske medier at denne slags visuelle overblik bliver placeret længere ned i en historie som et lille del-element. At grafikken for lov at være bærende for hele historien er fedt at se og det giver en god ro med alt det luft der er omkring det. Der er ikke noget interaktivitet i disse to features, men det er heller ikke nødvendigt. Jeg er fan af formatet og syns ærligt talt at det var det her der burde have givet TV2 guld.
Danmarks største løbetalent
Guldet fik TV2 for denne feature og juryen sagde:
Med historien ”Vi tester Danmarks største løbetalent — og resultatet overrasker selv eksperterne” har TV 2 vist, hvordan det er muligt at samle blandt andet tekst, grafik og video til en samlet helhed, der er indbydende og inddragende på tværs af mobil, desktop og tablet. TV 2 har med produktionen skubbet til udviklingen af den visuelle formidling af indhold blandt digitale medier i Danmark.
Det er en fin fortælling TV2 har lavet og jeg har skrevet om den i en tidligere blog. Især mulighederne for at man som læser kan sammenligne sig selv med superløberen er herlig.
Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad vandt også guld for deres historie om den danske sang. Juryens begrundelse lød bla.:
”Den danske sang fylder 90 år!” må være indbegrebet af originalitet og nyskabelse. Som læser bliver man på sikker vis ført igennem fortællingen af det syngende kor, som bakkes op af et enkelt, men alligevel dynamisk design, der får den forholdsvis lange tekst til at virke let og levende. Indhold, form og design er fuldstændig gennemført og supplerer hinanden på fineste vis, hvorfor juryen ikke tøver med at uddele en guldmedalje i kategorien ”Årets digitale historie”.
Ja det er ihvertfald en sjov ide, men måske er jeg bare ikke lige målgruppen der gider at lytte gennem så lang en sang. Det er en gakket gimmick og hatten af for det. Det grafiske design finder jeg ikke decideret imponerende, men det rammer helt klart “fotokopieret hjemmelavet fællessang”-looket. Præsentationen er så kreativ at guldet er velfortjent.
Politiken
Sidst men ikke mindst fik Politiken også velfortjent guld. Blandt andet sagde juryen:
Når helt enkle digitale metoder skaber enorme effekter, er det guld værd. Politikens billeder af børn, der viser sig at være flygtningebørn, når vi klikker på den sorte baggrund, er kreativt og elegant tænkt ud over det sædvanlige.
En simpel ide der i høj grad fortæller en fin historie. Personligt synes jeg at historien blev lidt ensformig i længden og kunne godt have ønsket lidt flere overraskelser. Den umiddelbare effekt er dog ikke til at tage fejl af og det er meget effektiv historiefortælling. Dejligt at se interaktion brugt så overraskende og kreativt.
Jeg glæder mig allerede til at se hvem der vinder næste år.
Ekstra Bladet
Her på Ekstra Bladet har vi lavet en stor feature om Beatles-pladen ‘Sgt Peppers Lonely Hearts Club Band’ som har 50-års fødselsdag i år. Vi er flere fans på redaktionen og pladens mylder af mennesker på coveret og musik-historiske betydning gjorde den til et oplagt emne for en større digital præsentation.
Vi besluttede os hurtigt for at tage udgangspunkt i den fysiske LP’s udformning: en forside, en bagside og et opslag i midten. Vi har valgt at man starter i midteroplaget og derfra bladrer sig frem eller tilbage til enten pladens forside, hvor vi uddyber hvilke personer der er afbilledet på coveret, eller til bagsiden, hvor vi gennemgår musikken på pladen.
Vi fik to journalister, Allan Lykke & Henrik Queitsch, til at skrive om bandet, pladecoveret og musikken.
Rent teknisk blev en af de større udfordringer at få en 3D-visualisering af pladen til at fungere, men i sidste lykkedes det vores dygtige koder Mikkel Jensen at lave en nydelig LP, som man åbner og lukker med en mouseover-effekt med CSS og javascript:
Visuelt lod vi os inspirere af pladens klare farver: forsiden er blå, indercoveret er gult og bagsiden er rød. I sidste ende måtte vi erkende at den røde baggrundsfarve fra pladens bagside ikke egner sig til at vise længere tekst på, så den ændrede vi til den samme gule som intro-siden har.
Med kritiske briller på må jeg sige at projektet nok mangler en overordnet fortælling. Hvis man ikke i forvejen er fan af, eller i det mindste kender, pladen bliver man ikke ligefrem forført. Pladen bliver ikke rigtigt sat i perspektiv, hverken i forhold til Beatles egen diskografi eller i forhold til anden musik fra samtiden. Den svæver lidt i et besynderligt vakuum. Vi har lavet en fin data-sortering af alle personerne på coveret, men vi har ikke lavet nogen fortælling ud af det. Data alene er tørt, den store udfordring er at gøre til en historie man som læser bliver draget ind i og den har vi ikke helt mestret her.
Det var hvad jeg havde for denne gang. Hvis du har set eller lavet nogle produktioner du syntes burde være med så send mig meget gerne links! Og hvis du har fået øje på et komma der mangler er du også velkommen til at skrive til mig…
Ekstra Bladets udvikling har også en blog:
