Sorry, YouSee. 

Her er endnu et søm til jeres ligkiste af en forretningsmodel.

Jesper Dahl Jeppesen
Pension og økonomi

--

Jeg indrømmer. Lige for tiden har jeg det lidt ligesom de her to gutter:

https://www.youtube.com/watch?v=MKZSqd5Y8nA

Jeg er på en mission. Nok ikke fra Gud (har hørt han er ligeglad med materielle ting), men mere en mission der handler om at give dig kontrollen tilbage med dit økonomiske liv. Spare dig for nogle ærgerlige kroner, eller bare få dig til at indse, at dine penge hører til i dine egne lommer. Og hvorfor ikke gå lidt længere end mit sidste økonomi-indlæg, nemlig det om dyre tv-pakker, som indtil videre er læst af 1.400 (besøgt af 2100)?

Sidst trimmede vi din økonomi for så vidt angår tv-pakker. Ok, vi trimmede min økonomi — jeg sparer indtil videre 3.400 om året ved at droppe YouSee’s fuldpakke via min antenneforening (kablet er klippet!). En besparelse du er velkommen til at kopiere, ifald du skulle have samme tv-mønster som jeg og hovedparten af danskerne.

Men hvorfor ikke kigge på internetforbindelsen?

Måske er du en af de danskere, som ikke kan få YouSee Bredbånd uden at købe minimum 27 tv-kanaler og dermed betale yderligere 209 kr. om måneden ? Det er Benedikte Lund fra København, som i april-nummeret af Tænk spørger ind til dette. (Forstå mig ret, det SKAL hun have for at kunne købe bredbånd. Det kaldes bundling, og det er fuldt lovligt)

Men heldigvis er der råd til Benedikte, og alle os der ikke gider/har råd/vil betale for meget. IT- og Telestyrelsens oversigt over udbydere. Overskueligt? Ja. Nemt? Ja. Søg f.eks. specifikt på dit eget postnummer-område, og opdag andre og bedre eller billigere alternativer. Hvorfor f.eks. nøjes med 5 Mb/s ? Og kan det overhovedet kaldes bredbånd? Det er et aldeles glimrende sammenligningsværktøj. << prøv selv!

Herinde kan du for København Ø konstatere, at der i den grad er konkurrence (heldigvis) og at bredbånd ikke behøver at være “YouSee”-bredbånd — se bare her:

Søgning på Kbh Ø (her valgt minimum 20 Mbit hastighed

Er du københavner skal du jo nok også være klar over, at bredbånd er klart billigere til foreninger — hvadenten det er en lejerforening eller ejerforening. Så er I feks. 16-20 lejligheder der går sammen, kan I altså få klart hurtigere og bedre internet til mindre end en hundredelap om måneden(65,- for 20/20 Mbit-forbindelse så vidt jeg kan se) — så sammen er I stærkere!!

Igen, 100 kroner sparet er 1.200 ned i foret på et år. De penge kan du bruge på et ekstra restaurant-besøg, en smuttur til det smukke Vendsyssel og Vesterhavet — eller spare op til en ferie i Småland ?

Og læs så lige her, for 100.000 danskere betalte iflg. en undersøgelse sidste år for meget for deres internet. Hvorfor skulle du det?

Næste gang tager jeg fat på en af dine store økonomi-poster: forsikringer. Mon jeg kan spare dig for noget der ?

--

--

Jesper Dahl Jeppesen
Pension og økonomi

Writing tips on personal finance & pensions. I give you financial freedom. On Twitter I’m @jesperdahl. Cell: +45 60 12 57 06 - http://pensionsguru.dk